Referat fra bestyrelsesmøde d. 10.04.2008
Bestyrelsesmøde 10.4.2008
Tilstede var Henning, Lars, Jakob, Johnny og Knud
1. Orientering om den nye hjemmeside
Jacob viste den nye hjemmeside. Det bliver godt i forhold til den gamle, hvornår den er klar er lidt uvist.
2. Åbent hus hos medlemmer
Der forespørges i det næste Texel-Nyt, om der er interesserede der vil åbne deres besætning eventuelt til august og til februar.
Til den tid annonceres der i Land og Liv, der er landsdækkende.
3. Dyrskue
Situationen er ganske usikker om dyrskuer og i særdeleshed Landsskuet.
foreningen (Johnny) indsamler pokaler fra modtagerne sidste år.
Modtagerne var:
Vagn Frandsen bedste 1 års får
Mogens Ladefoged bedste 1 års vædder
Mogens Ladefoged bedste Texel
Lars Linding bedste afkomsgruppe
Der har været en del turbulens om hvem der skal være dommer på Landsskuet, som det ser ud nu er Vagn Frandsen dommer og Henning Pedersen meddommer.
I stedet for at give en ærespræmie til Landsskuet, vil Texelforeningen betale for at få skannet vædderne, idet Landsskuet af sparehensyn ikke vil betale. Vi synes at det er ret vigtigt at skanne vædderne
3.1 Vædderlamsskue for Texel
Det kunne eventuelt være på Kimbrerskuet, men situationen er usikker på grund af Blue Tongue
4. Oplæg til raceudvalgsmøde.
Vi blev enige om målet for avlen med får i Danmark:
Målet er et stort kraftigt får, der føder 2 lam og kan opfostre dem, så de er slagteklare ved 4 måneders alder med ekstrem god kødfylde og kødkvalitet.
Fåret skal være godt gående, så det selv kan hente sit foder på græsarealerne, og være i stand til at omsætte en stor mængde grovfoder.
For at arbejde hen mod målet er det nødvendigt at bruge indekserne mere end nu, især de indekser er relateret til produktionsegenskaberne. ligeledes skal brugen af skanning øges, da det er den bedste måde vide noget om kødfylde på levende lam.
5. Udlandstur
Der er kommet forslag om en tur til Texel øen, vi kunne forestille os en bustur med 2 overnatninger, muligvis med et besøg på fastlandet.
Lars arbejder videre med at undersøge muligheder med bus og hvad det koster. Evt. kontaktes Jens Østergård.
Der opfordres i næste Texel-nyt om at medlemmerne tilkendegiver om de er interesserede.
6. Eventuelt
Intet nyt.
Referent
Knud Christensen |